Sven Gréen: 10 haver i Sønderho på Fanø

---

Tio trädgårdar i Sønderho på Fanø. Ti haver i Sønderho

Sven Gréens introduktion til de ti haver

Johan Rohde (1856-1935): Gammel have i Sønderho. 1912. Olie på lærred. 47 x 54 cm.

Försvinnanden kulturvärden. Tio trädgårdar på Fanö

Samfærdslen, de kortere afstande skabt af forbedret kommunikation og øget tilgang til oplysning og litteratur er blandt mange andre faktorer med til at fortrænge det tidligere så almindelige særpræg, og som man endnu ikke så sjældent kan træffe ude på landet. Ikke kun husene i en landsby eller på en egn havde meget til fælles, men endnu mere haverne. Ofte fandtes en gennemgående idé i planlægningen eller i udsmykningen, som ikke fandtes andre steder.

Disse gamle haver er i de fleste egne forsvundet, men endnu findes nogle steder rester af dem. Men medens de større herregårdes og slottes anlæg findes bevarede gennem skitser og tegninger til eftertiden, forsvinder småhaverne uden at efterlade sig spor.

Når bondekulturens historie engang skal skrives, vil sådanne optegnelser sikkert savnes. Det har derfor været en opgave for Skånska Trädgårdsföreningen at tage initiativ til en undersøgelse af gamle haver rundt omkring i Sverige. Helt naturligt findes de oftest i de sydsvenske landsdele. Forfatteren havde i løbet af sommeren 1934 forlagt sit arbejde til Spangsbjergs Forsøgsstation og kunne i forbindelse hermed virkeliggøre noget tilsvarende for Danmark. Vi bringer her et lille uddrag af dette arbejde hovedsageligt for at vise hvilke særpræg, som fandtes netop på dette sted. Kun gennem en omhyggelig opmåling af et større antal typiske repræsentanter for egnen, får man den rette indsigt i særpræget.

Gamle haver på Fanø
Som den yderste forpost mod Vesterhavets vrede bølger uden for Esbjerg ligger Fanø. På tyve minutter føres man af en damper dertil, men vel derude føler man sig ført tilbage til forrige århundrede. Det gælder dog ikke i så høj grad den første by, man træffer på, Nordby, på hvilken storhoteller og turisterne har sat deres umiskendelige præg, men desto mere den omkring ti kilometer syd for denne liggende by Sønderho, som er et stykke velbevaret idyl.

Strand og klit på Fanø. Sven Gréen foto 1934.

Allerede vejen, som fører derned, er ikke alt for venlig. Det er nemlig selve stranden, som tjener som landevej. På den ene side synger havet sin monotone, aldrig hvilende sang, og på den anden hvisler sandet frem over de hvide klitter.

Hvad kan da vokse i dette sand, som hele øen synes at bestå af. Ja, nærmest vandet vokser her og der salturt (kveller) (Salicornia herbacea), den store landindvinder, som dog ikke her kan udføre nogen mission. Længere oppe tager hjelme og marehalm overhånd, og de to græsser gør, hvad de kan for at fastholde sandet. Længere inde og i læ af klitterne træffes en temmelig rig flora af mest lave, krybende urter såsom blåmunke (Jasione montana), kællingetand (Lotus corniculatus), revling eller sortbær (Empetrum nigrum), smalbladet timian (Thymus serpyllum) m. fl.

Efter dette skulle man fristes til at tro, at alene tanken om at opsøge haver på Fanø ville være absurd, men inde i Sønderho by har hver husejer en lille have, om hvilken han kæmper en hård kamp mod vindens magt. Det gælder først og fremmest for ham at kunne fremvise så mange planter som muligt, og den besøgende forbløffes over at se, hvor meget der virkelig kan vokse, omend ind imellem noget mindre godt.

Som tegningerne på de følgende sider viser, er haverne store, nærmest at sammenligne med villabyers forhaver, men man må beundre den energi, hvormed kampen føres mod sol og vind, for at man kan holde liv i de planter, som engang blev plantet. Hvad der først falder i øjnene, er de vældige hække af bukketorn (Lycium barbarum), som findes overalt. Man forsøger til og med at beskytte hele Sønderho med et fælles læbælte mod søsiden. Påfaldende er endvidere, at disse hække er plantet på mere end meterhøje diger (sand blandet med tang), og at haven er forsænket i forhold til vejen udenfor. Alt dette giver et nogenlunde vel beskyttet voksested.

Husene ligger så godt som altid øst-vest med den største del af haven på sydsiden. Af specielle elementer, som altid går igen, kan nævnes flagstangen, ofte placeret i en rund græsplæne, glaskugler, som er blevet skyllet op på stranden, samt stakit og havelåger, som deler haven i flere smådele.

I det følgende gives en beskrivelse af de haver, 10 i alt, som er valgt på må og få blandt de cirka hundrede, som endnu findes tilbage. Så vidt som muligt har jeg udsøgt dem, som i en eller anden henseende viste noget særpræget, noget for pladsen karakteristiske detaljer.

Fanø og specielt Sønderho er ingen ungdommens by, og i de lave huse møder man kun gamle mennesker. Når de en gang er borte, sælges husene til badegæster, som hverken har interesse eller tid til at opretholde den gamle havekultur, som er så særegen. Ville en større opmåling og kortlægning, ledsaget af fotografier, ikke være et udmærket redskab til at bevare disse forsøg på at trodse en ublid natur for senere slægtled?

Tv.: Sønderho set fra Kåverbjerget. Forrest i midten ses have nr. 1, Kåverhuset (Kåvervej 25) og til højre Sønderho Skole med de dengang afvalmede gavle. Th.: Kåverhuset set fra nord. Bag det ses toppen af sømærket kåveren, som væltede i en storm i oktober 1935. Sven Gréen foto 1934.

< Til forsiden | Til have nr. 1 >

---