Stykker til Fanøs kultur og historie

Veserjagt eller skubkanejagt. En særlig jagtform på vaderne øst for Fanø

Printervenlig PDF-version
Stykker til Fanøs kultur > Veserjagt eller vesejagt

Veserjagt eller skubkanejagt - en særlig jagtform på vaderne øst for Fanø

Veserjagt er en nu forbudt jagt, der blev drevet ved hjælp af en såkaldt skubkane og med stort kalibrerede haglbøsser. Jagten foregik fra Fanøs daværende flakker, "Veserne", der ved ebbe var tørlagt, og på de store mængder andefugle, som søgte dertil. Det sagdes, at jagten lykkedes bedst i måneskin og med pålandsvind. Der blev kun regnet med højst tre skud pr. mand på en ebbetid, og udbyttet kunne ofte være umådelig stort.
Per Hofman Hansen
Kort over Vesebanke Vesebanke og Klyngvese Sand. I Vadehavet mellem Fanøs østkyst og Jyllands kyst mellem Tjæreborg og Darum ligger Vesebanke og Klyngvese Sand.

Udstilling på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm
På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm har der for nogle år siden været en udstilling om veserjagt illustreret i tekst og fotografier. Om jagtformen hed det i udstillingen: "Til veserjagt blev brugt bøsser, der sjældent var mindre end kaliber 4. Der var næsten altid flere jægere sammen, ofte 14-16 mand. Jægerne omringede Flakkerne, "Veserne", der ved ebbe er over vandoverfladen. Flakkerne er bevokset med tang, der fyldt med småsnegle giver store mængder af føde til ænder og gæs.
Jægerne skubbede kanerne ud og omringede fuglene. På et fælles signal fra føreren afgav alle jægerne samtidig skud direkte ind i fugleflokkene. Udbyttet kunne være meget stort - og anskydningsprocenten uhyggelig!"

Vaden ved lavvande Vaden ved lavvande. Vadefuglenes nærmest uudtømmelige spisekammer af sandorme og snegle. Foto: Palle Uhd Jepsen.

Fanø Ugeblad 1928: Det er ikke tillladt at skyde med muskedonnere
At jagtformen var mere end tvivlsom også i etisk henseende fremgår af en temmelig hidsig meningsudveksling, som fandt sted i Fanø Ugeblad i 1928 mellem statsplantør Jens Brüel (1861-1952) og en veserjæger, der - måske ikke så underligt - ikke turde stå ved sit navn i det efterfølgende indlæg.
Fanø Ugeblad I anledning af at der er fremkommet forslag om, at det skal forbydes at fange ænder i fuglekøjerne på Fanø udtaler statsplantør J. Brüel: "Jeg tror ikke forslaget bliver vedtaget, for Landbrugsministeriet har [af hensyn til roen i og omkring fuglekøjerne] for nylig givet ordre til, at der ikke må udøves jagt i den halvdel af Fanø Plantage, der ligger ud mod den store fuglekøje (Albue Fuglekøje), ligesom det heller ikke er tilladt at skyde med muskedonnere et stykke til havs øst for køjerne" ... "Det værste for ænderne er uden tvivl den uafladelige plaffen med store "kanoner" om natten. Der ligger ofte en halv snes jægere, og kommer der en flok ænder, plaffer de alle løs, og på den måde er der mange ænder, der bliver anskudt. Det er dyrplageri i allerhøjeste grad! Det var ingen skade til, om den trafik fik ende, som i øvrigt også er ulovlig". (10. marts 1928).

Om dyrplageri er der aldeles ikke tale
Som svar på Brüels indlæg skriver "En vesejæger": "Om dyrplageri er der aldeles ikke tale, og jagten går til på en helt anden måde, end den som hr. Brüel skitserer. Jagten på vaderne går til på følgende måde: Når andeflokken ligger ude på vaderne på den østre side af Fanø, har jægerne nogle små "kaner", som de bruger. Man lægger det ene knæ ned i kanen, og skubber så med det andet ben hen over det glatte klæg ud mod andeflokken. Når man mener sig nær nok, skydes der, samler så naturligvis vildtet op, og det, der endnu er i live, får nakkebenet knust og dør øjeblikkeligt. Hvad der bliver af såret vildt, søger mod land med første højvande, da det er en kendsgerning, at sårede ænder ikke kan være i salt vand, og da bliver enhver tot græs, rende og grøft afsøgt af jægere og hunde, så der knap nok bliver en fjer tilbage.
    Jagt på vaderne må ske efter bestemte regler, nemlig på lavvande og med østlig vind. Man må altid have andeflokken til luvart, da disse fugle har en meget fin lugtesans". (17. marts 1928).
Frederik med det kolde ben og hans specielle jagtvåben
Frederik var en farverig person med en påklædning og optræden der afveg ret meget fra det, man kalder det normale. Man kaldte ofte hans slags for byens originaler, hvilket bestemt ikke altid var negativt ment. Om Frederik blev der fortalt mange historier. En af dem handler om hans specielle våben og hans omgang med samme. Herom fortæller Tage Boye:
"Frederiks jagtvåben var specielle. Han havde et enkeltløbet jagtgevær og en doublet. - Sidstnævnte havde et løb kaliber 12 og et løb kaliber 8. Det var efter jagtloven i 1931 ikke tilladt at bruge så stort et kaliber, men i mørket kan det måske være svært at få det rigtige gevær med (!), og mange jægere brugte endda større kaliber, når de dengang om natten var på Veserjagt.
Derimod glemte otte fanøjægere aldrig deres ulovlige Veserjagt med "æ Donnerbøs" og skubkane i slutningen af 1942. - Da bøsserne blev skudt af, troede de tyske soldater, at de allieredes invasionen var begyndt på Fanø. Lyskasterne blev tændt og området afsøgt. Jagtkommandøren råbte: "Bliv nede", og jægerne trykkede sig dybt ned i klæget for ikke at blive set".

Æ burhus eller markmandes hus på engene
Æ burhus eller markmandes hus på engene. I 1975 en ruin, men i hine tider samlingssted for kanejægerne. Ude bag engkanten skimtes flakkerne. Foto gengivet med venlig tilladelse af Henning Kørvel © efter hans artikel om skubkanejagt i Jagt & Fiskeri 1975.

Veserjægernes hus i Nessen
Markmandens andet hus i Nessen blev stående til brug for veserjægerne, der holdt huset vedlige, så længe denne jagt kunne drives, derefter forfaldt huset. For ca. 20 år siden blev huset restaureret af en del jægere, og det står da også derinde endnu, som et minde om arbejds- og levevilkår, som i dag slet ikke kendes mere.

Perkussionsbøsse
Perkussionsbøsse kaliber 4 brugt til veserjagt. Har tilhørt arbejdsmand Thomas Madsen (1898-1978). Tilhører Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Foto: Henning Brinch, 2007.

Thomas Madsen havde gennem mange år sit virke ved Fanø Vesterhavsbad. Hans største fritidsinteresse var jagt, og han var en ledende person inden for Fanø jagtforening (tidligere Nordby Jagtforening), hvor han udrettede et meget arbejde for vildtplejen og først og fremmest for at lære de unge jægere forståelsen af, hvad det vil sige at være en god jæger.
Geværet med perkussionslås er opfundet omkring 1820. Dets princip er, at en lille kapsel indeholdende det meget stødfølsomme knaldkviksølv blev anbragt over fænghullet. Ved et slag med hanen eksploderede knaldkviksølvet og sendte en ildstråle igennem fænghullet ind til krudtladningen. Hermed var fænghætten opfundet, men den var endnu ikke blevet en del af en patron, hvor projektil og krudtladning var samlet i et lille papirshylster.
Perkussionslåsen brugtes meget til jagtgeværer, men allerede i 1833 opfandtes knæklås-bagladevåben til stiftpatroner, som efterhånden fortrængte perkussionsbøsserne. Der var dog en kort periode med perkussionsbøsser som bagladere.

Læs videre i kapitel 2:
Jens Morten Jensens jagthistorie om

"De ænder, der ikke var døde, bed man i nakken"

"Efter skuddene var det om at få de skudte ænder samlet op - og dem, der ikke var døde, bed man i nakken. Delingen foregik i land, og det bestemtes, hvem der om morgenen skulle lede efter sårede ænder, der altid gik til land op i fersk vand". - Sådan fortæller Jens Morten Jensen fra Nordby i sine erindringer om veserjagt på Fanø. Det var barske metoder! Læs hans reportage om voldsomme donnerbøsser, om skubkanen, jagt om natten, jagt i stormvejr og anskudte ænder.

Læs også om andre fangstmetoder på Fanø
Fuglefangst med net på Fanø. Af Tobias Tobiassen Kragelund. Herunder om fangst med slaggarn, røjgæsgarn, fuglegarn, i fuglefælde og på isen.

Litteratur og noter:
  • Jens Morten Jensen: Veserjagten. I: Fanø Ugeblad, nr. 24, 23. juni 1962.
  • Henning Kørvel: Skubkanejagt. I: Jagt & Fiskeri, 1975, nr. 6, 20. juni, s. 20-23. En meget væsentlig kilde til vor viden om veserjagten, hvor Henning Kørvel har interviewet de to veserjægere Thomas Madsen og Ib Pauli Berg.
  • Veserjagt: Definitionen er hentet i Nyt dansk Jagtleksikon, Bind 9, 1975, sp. 2464-2465.
  • Veserjagt ses også af og til betegnet vesejagt.
  • Markmandens hus kaldtes også "Æ bue'" eller "Æ burhus".
  • Kaliber: Oprindelsen til de glatløbede jagtvåbens kaliberangivelse går helt tilbage til de tidligste forladegeværers tid. Angivelsen stammer fra England, og som målestok gælder antallet af kaliberstor rundkugler af rent bly på et engelsk pund (= 453 gr.). Kaliber 12 svarer derfor til diameteren af én af 12 lige store blykugler, som tilsammen vejer et pund. Dette forklarer også det ulogiske i, at et stor kaliber har et lille tal og omvendt. Den størst tilladte kaliber for dansk jagt er kaliber 12, men desuden findes også kaliber 10, 8 og 4 for geværer samt 2 og 1 kaliber for punt guns. (Nyt Dansk Jagtleksikon, Bind 5, 1974).
Skubkane med bagladebøsse
Skubkanen med påmonteret "donnerbøs" anvendt til veserjagt på Fanø. Tilhører Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Foto: Henning Brinch, 2007.

Dramatisk beretning om veserjagt
Læs også Jens Morten Jensens dramatiske beretning om, hvordan veserjagten gik for sig.


Veserne og Nessen på østkysten af Fanø
Områderne Veserne og Nessen
Veserjægernes hus, som havde tilhørt markmanden, stod i Nessen. Udsnit af kort over Nordby sogn med opdeling i områder i forbindelse med Fanøs matrikulering i 1930. Gengivet efter Villy og Hanne Nielsens "Samling om personer, bygninger og jord". Dokument 0066, side 2/130: Matrikuleringen 1930 af Fanø. (Nessen ses også stavet Nesen).

En vigtig kilde til forståelse af veserjagten er Henning Kørvels artikel Skubkanejagt trykt i tidsskriftet "Jagt & Fiskeri", 1975, nr. 6. Den vil kunne lånes gennem bibliotekerne.

Nyhedsbrevets klumme
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie
Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
   

 


Arkiv med de første 20 nyhedsbreve
Arkiv med de følgende nyhedsbreve



Publiceret 8. december 2013. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.