Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Målebanen på Kalvebod Brygge, Amager. Af Per Hofman Hansen

Der var engang en trigonometrisk station på Kåverbjerget uden for Sønderho...
Udarbejdet af Per Hofman Hansen med kyndig bistand fra landinspektør P. Johan Reiter, Kort- og Matrikelstyrelsen
Indtil 1945 stod der på Kåverbjerget uden for Sønderho på Fanø et af Geodætisk Instituts postamenter. Postamentet var en af de mange trogonometriske stationer, som fandtes og stadig findes i Danmark, og som i sin tid blev benyttet i forbindelse med en nøjagtig opmåling af Danmark. Postamentet var rejst i 1867, men væltede ned ad skrænten i 1925. I 1945 blev det fjernet og transporteret til Geodætisk Instituts oplagsplads ved Buddinge uden for København. 37 år senere kunne den smukke granitsten genanvendes til et nyt formål...
Postamentet fra Kåverbjerget på Fanø med årstallet 1875 Postamentet med årstallet 1875 fra Kåverbjerget uden for Sønderho på Fanø her opstillet på målebanen på Amager.
Foto 6. sept. 2010 Per Hofman Hansen ©.

Landmålingsinstrumenter skal være præcise

Målebanen på Kalvebod Brygge blev etableret af Geodætisk Institut og DSB i 1982. Den blev anlagt for at kunne kalibrere eller verificere instrumenter til afstandsmåling. Det kan eksempelvis være de såkaldte totalstationer, der anvendes ved matrikuleringer, opmåling af byggeprojekter eller ved arkæologiske udgravninger.
Målebanen består af 7 tidligere postamentsten opsat på en ret linie med en afstand på 1000 m ± 1 cm mellem de to yderste. Se min placering af de syv postamentsten på Google Maps. Én af postamentstenene stod oprindeligt på Kåverbjerget på Fanø.

Fra nord mod syd står postamenterne placeret med følgende indbyrdes afstande:
Fra nr. 1 til nr. 2: 300 m
Fra nr. 2 til nr. 3: 80 m
Fra nr. 3 til nr. 4: 200 m
Fra nr. 4 til nr. 5: 260 m
Fra nr. 5 til nr. 6: 100 m
Fra nr. 6 til nr. 7: 60 m
I alt: 1.000 m

En kørevej langs målepunkterne
Parallelt med stenenes linie i afstand ca. 20 meter findes en vej, som et køretøj kan bevæge sig ad, når instrumenter, der skal justeres skal foretage målinger adskillige steder på strækningen.
At minimere unøjagtigheder
Målebanen og dens beregningsmetode blev udviklet af landinspektør P. Johan Reiter, Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor målet med metoden er at bestemme den såkaldte additionskonstant.

Additionskonstanten er den lille afstand, som må adderes til alle målte afstande. Størrelsesordenen på denne vil normalt være mellem 0 og 5 cm (ideelt er det selvfølgelig, hvis den er 0, men det er den i praksis aldrig), og den er specifik for den anvendte kombination af afstandsmåler/prisme. Hvis der skiftes til en anden type prisme, bliver der selvsagt tale om en anden additionskonstant.

Det må desværre påregnes, at den ændrer sig gradvis i tiden, og det er derfor nødvendigt at foretage en frisk bestemmelse før enhver ny opgave, der måtte kræve en nøjagtighed, der ligger i nærheden af udstyrets maksimale ydeevne, og i hvert fald hvis den forrige bestemmelse er over et år gammel.

Metoden
I princippet kunne man nøjes med at måle afstanden mellem de to yderste punkter og ud fra et kendskab til den nøjagtige facitafstand bestemme additionskonstanten. Denne bestemmelse kan forbedres væsentlig ved at opsætte netop 7 punkter på linie og fra de enkelte punkter udmåle afstanden til de øvrige 6 punkter fås i alt 21 kombinationer. Således startes der eksempelvis med at udmåle fra punkt 1 til punkt 2, fra punkt 1 til punkt 3 op til punkt 7. Dernæst fra punkt 2 til punkt 3, fra punkt 2 til punkt 4 op til punkt. Og sluttelig kun en enkelt måling fra punkt 6 til punkt 7, idet alle andre målinger til/fra punkt 6 og 7 allerede er foretaget.
Grafisk fremstilling af de 21 mulige kombinationer 21 mulige kombinationer
Disse 21 kombinationer giver ved anvendelse af en særlig matematisk algoritme en langt mere præcis additionskonstant. (En konstant der skal adderes til observationer, koordinater eller lignende, således af data kommer til at ligge inden for et ønsket område.)
Nøjagigere end GPS ved korte afstande
Målebanen benyttes den dag i dag af både KMS og private firmaer. Afstandsmåling i klassisk forstand benyttes fortrinsvis ved måling af kortere afstande. Ved større afstande opnås en højere nøjagtighed ved anvendelse af GPS.
Naturcenter Vestamager
Målebanen blev anlagt, da terrænet endnu var militært område, men ligger i øvrigt placeret i et smukt terræn, der i dag er udlagt som rekreativt område forvaltet af Skov- og Naturstyrelsen under betegnelsen Naturcenter Vestamager på Kalvebod Fælled. (Skov- og Naturstyrelsens vandretursfolder nr. 65).

Tekst til luftfotografiet til højre >
Udsnit af FlykortArkivets luftfotos over Tårnby Kommune 1982. Zoom selv ind og find de 7 postamentsten.
På Kraks kort kan man med funktionen Skråfoto også komme så tæt på jordoverfladen, at man kan se de enkelte postamentsten.
Se hvor tæt, du kan komme på!

Postament nr. 3 på målebanen på Kalvebod Brygge som det kan ses på Kraks skråkortfoto
Postament nr. 3 på målebanen på Kalvebod Brygge som det kan ses på Kraks skråkortfoto.
Kilder og noter
Udsnit af FlykortArkivets luftfotos over Tårnby Kommune 1982

Publiceret 14. april 2010. Opdateret 16. september 2010. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden.