Som så mange andre danskere havde min mormor og morfar Brugsens årskalender hængende i køkkenet. Hvert år siden 1966 havde FDB udgivet en smuk tematisk kalender, og i året 1969 stod ingen ringere end forfatteren R. Broby-Johansen for tilrettelæggelsen. Temaet var "Nordiske billeder af menneskelivet i årets vold gennem tiderne, hentet fra månedsbilledserier, som engang har været komplette eller kunne have været det".
Min mormor var udmærket godt klar over at tæppet ikke var broderet, som Broby-Johansen skriver, men derimod vævet i billedvævnings- eller flamskvævningens teknik. På en eller anden måde fangede jeg ideen om, at det kunne være "sjovt" om mormor ville væve en kopi af det. Jeg skulle ikke antyde ret meget i den retning - så vidt jeg husker - før hun var med på ideen. Men hvordan realisere den? Hvad med mønster, altså kartonen, som det hedder i fagsproget? Hørgarn til trend havde mormor altid på lager. Men hvordan få de rigtige garner i de rigtige farver? God eråd var dyre. Og dog. Hvorfor ikke skrive til Kunstindustrimuseet i Oslo, hvor originalen hænger. De var vældig rare og hjælpsomme. Åse Baj Sjovold, som var museumsdirektør, hjalp på vej. Museet har et fotoatelier, Atelier Teigen, som nabo. Det optog nogle meget fine dias, både af hele tæppet og af flere detaljer, og farvegengivelserne var fine. Med et dias i mit lysbilledapparat opstillet på min kones strygebræt, blev billedet spejlvendt kastet op på et stort stykke papir på væggen i vores lille lejlighed i Søllerødgade 28 i København. Her forsøgte jeg så, så nøjagtigt som muligt, med en blyant at tegne alle konturer op, og vé den arme stakkel, der fik strygebrættet til at ryste! Kartonen blev ret nøjagtig. Nu var det min kones tur. I gang med bøger, farvebeskrivelser, dias og adskillige garnkort med hundredvis af farvenuancer, fandt hun nu frem til de - viste det sig - ganske få farver, der skulle anvendes. De blev bestilt hjem fra Husfliden. Den Norske Husflidsforening i Oslo. Der blev anvendt uldgarn kaldet norsk kunstvevgarn fra "Norsk Kunstvevgarn A/S - Hoelfeldt Lund" i Eide pr. Grimstad og 2-trådet prydvevgarn Rauma spælsaugarn fra Rauma Ullvarefabrikk i Veblungsnes. Spælsau er en norsk fårerace, hvis uld er meget langfibret. Se f. eks. Strikkeguiden. Spælsau
Med alt klar gik min mormor nu i gang. Trenden blev sat op, uldgarnet blev vundet op i små dukker, kartonen blev placeret under trenden, og de første udldukker kunne tages i anvendelse. Mormor begyndte nederst i det, der på det færdige tæppe er venstre kant, og bevægede sig nu langsomt, men sikkert fremad/opad på tæppet. I løbet af et halvt år var tæppet færdigt, så det kunne klippes af væggen og i foråret 1972 kunne det med stolthed hænges op på væggen i vores stue.
Læs og se mere om April måneds motiv Maj måneds motiv Om Baldisholtæppets borter, blomster og andre detaljer Om Baldisholtæppets historie Om Baldisholtæppets teknik Denne side om Baldishol-tæppet er tilrettelagt og skrevet af i marts 1999. Opdateret 20. januar 2001. |