Fischers Trine fra Sønderho. Billedet er iflg. arkitekt Jørgen Lind muligvis taget foran "Hans Marius" hus, Toftestien 17-19 (matr. nr. 193) i Sønderho. I registranten "Gamle huse i Søndeho" (1980), s. 192 hedder det: "Langsiderne afsluttes under taget af en muret og hvidtet gesims, der omslutter en trekantet, frontonagtig kvist over sydsidens hoveddør". Fotograferet af Hans Pors. (Hans Pors foto nr. 6008-00). Fischers Trine
Til venstre ses hun som et udsnit af ovenstående billede og til højre ses hun som et udsnit af Pors' billede nr. 0052-55. Trine gik ligesom Hanne (Hannes Hus, Hanne Sørensen (1850-1940)) som en af de sidste i Sønderho fast i sin egnsdragt.

En Kone fra Fanø i Søndagsdragt. Sådan så historiemaleren F.C. Lund hende i årene 1854-60, da han rejste rundt i Danmark og gjorde sine studier og malede sine akvareller. De blev gengivet første gang i 1861 i det meget populære værk 'Danske Nationaldragter' tegnede af Historiemaler F.C. Lund og [i dette 3. Oplag] bearbejdede af Figurmaleren Luplau Janssen med forklarende Tekst af Kunsthistorikeren Sigurd Müller og udført i Chr. Catos Litthografiske Etablissement og Bogtrykkeri. Udgivet i Kolding af P. Blichers Forlag 1915. 31 Blade.

Fanøs egnsdragt eller folkedragt
På Fanø holdt befolkningen længe fast ved den egnsprægede dragt, og Fanø er vel nok det sted i Danmark, hvor folkedragten længst var i brug. Endnu langt op i det 20. århundrede brugte gamle koner den specielle dragt, - og hægede især om at sætte tørklædet på deres særlige måde. Det gælder både hovedtørklædet, men også de store bomuldstørklæder, som de brugte om skuldre og hals. Måske hænger brugen af de store tørklæder også sammen med, at det blæste meget ved kysten, og man derfor havde behov for at hylle sig ekstra ind.

Man kaldte hoved- og halstørklædet for klud, og kvinderne var meget opfindsomme med at binde især hovedkluden. Snipperne og læggene kunne sættes forskelligt, og mange kvinder kunne kendes på lang afstand alene på hovedkluden. Tørklæderne var ofte af samme slags stof, eller valgt, så farveholdningen var nogenlunde ens.

Når kvinderne skulle i marken og når de ville beskytte ansigtet mod den baske vind og sandstorme, dækkede de hele ansigtet med en maske eller strude, så man kun havde øjnene fri. Den bestod af en over- og underdel med udskæring til øjnene og opslag af kulørt bomuldsstof på undersiden. Delene var af sort eller mørkt stof og form som en slags maske og bindes og hægtes hver for sig i nakken.

Kilder:
Minna Kragelund: Folkedragter. Landboliv i fællesskabets tid. (1978).
Ellen Andersen: Danske bønders klædedragt (1960).
Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon. (1995). Bind 5.
F.C. Lund: Danske nationaldragter

Museet Hannes Hus i Sønderho som drives af Fonden Gamle Sønderho. Huset har været i slægtens eje siden 1839, hvor Hannes forældre flyttede ind. Faderen druknede i 1860, og moderen boede der til sin død. Da Hanne og hendes mand flyttede ind i 1882, stod interiøret stort set, som det havde gjort i generationer. Hanne Sørensen blev enke som 34-årig, da hendes mand forliste på havet i 1884. Hanne og derefter døtrene, syersken Karen og søsteren Maren værnede med stor pietet om hus og indbo, som ubrudt har været i brug til 1965.
Huset er det bedst bevarede fra sejlskibenes tidsepoke på Fanø, og det har i en årrække været fredet i klasse A af Nationalmuseet.
Foto © Per Hofman Hansen 11. april 2006.