Fanøpiger fra Sønderho. Billedet er taget foran fotograf Petrea Jensine Lunds hus beliggende over for Sønderho Kro på Kropladsen 9 (matr. nr. 88). Fotograferet af Hans Pors, der bevidst eller ubevidst har spejlvendt billedet. Her gengives motivet retvendt og derfor med Pors' billedtekst spejlvendt. (Hans Pors foto nr. 6004-00).

Kropladsen 9 fotograferet i 2006. Her drev fotograf Petrea Jensine Lund (1880-1960) i en årrække sin fotografiske virksomhed. Mon ikke Hans Pors har kendt hende som kollega, og at dette er årsagen til at han netop her foran hendes hus har fotograferet de to piger i Fanødragt? Til højre for gavlen anes Sønderho Kro i baggrunden. Foto © PHH.

En Kone fra Fanø i Søndagsdragt. Sådan så historiemaleren F.C. Lund hende i årene 1854-60, da han rejste rundt i Danmark og gjorde sine studier og malede sine akvareller. De blev gengivet første gang i 1861 i det meget populære værk 'Danske Nationaldragter' tegnede af Historiemaler F.C. Lund og [i dette 3. Oplag] bearbejdede af Figurmaleren Luplau Janssen med forklarende Tekst af Kunsthistorikeren Sigurd Müller og udført i Chr. Catos Litthografiske Etablissement og Bogtrykkeri. Udgivet i Kolding af P. Blichers Forlag 1915. 31 Blade.

Fanøs egnsdragt eller folkedragt
På Fanø holdt befolkningen længe fast ved den egnsprægede dragt, og Fanø er vel nok det sted i Danmark, hvor folkedragten længst var i brug. Endnu langt op i det 20. århundrede brugte gamle koner den specielle dragt, - og hægede især om at sætte tørklædet på deres særlige måde. Det gælder både hovedtørklædet, men også de store bomuldstørklæder, som de brugte om skuldre og hals. Måske hænger brugen af de store tørklæder også sammen med, at det blæste meget ved kysten, og man derfor havde behov for at hylle sig ekstra ind.

Man kaldte hoved- og halstørklædet for klud, og kvinderne var meget opfindsomme med at binde især hovedkluden. Snipperne og læggene kunne sættes forskelligt, og mange kvinder kunne kendes på lang afstand alene på hovedkluden. Tørklæderne var ofte af samme slags stof, eller valgt, så farveholdningen var nogenlunde ens.

Når kvinderne skulle i marken og når de ville beskytte ansigtet mod den baske vind og sandstorme, dækkede de hele ansigtet med en maske eller strude, så man kun havde øjnene fri. Den bestod af en over- og underdel med udskæring til øjnene og opslag af kulørt bomuldsstof på undersiden. Delene var af sort eller mørkt stof og form som en slags maske og bindes og hægtes hver for sig i nakken.

Kilder:
Minna Kragelund: Folkedragter. Landboliv i fællesskabets tid. (1978).
Ellen Andersen: Danske bønders klædedragt (1960).
Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon. (1995). Bind 5.
F.C. Lund: Danske nationaldragter

Fotograf Petrea Lund har taget opstilling med sit kamera på havnen neden for Børsen. I baggrunden ses Vagervæsenets tøndehus, der i dag rummer et snedkerværksted. (Original i Sognearkivet i Sønderho i Petrea Lunds glaspladenegativsamling. Negativ nr. 1).