Nye tider – nye stilarter

Lidt forenklet kan man opdele den sidste halvdel af 1800-tallet i forskellige stilarter: Nygotik, nyrenæssance, herregårdsstil og nybarok. Samlet betegnes de historicisme, men blandes de forskellige stilarter sammen, kaldes de ofte lidt nedladende stilforvirring eller stilblanding.

Nygotik med kamtakkede gavle Bygningernes gavlpartier er prydet med kamtakker, derfor kaldes stilen også undertiden kamtakstil. Husene er ofte opført af røde teglsten, og facaderne står gerne upudsede i blank mur.

Et eksempel herpå er Kåvervej 12. "Huset er opført mere i tidens – end i den typiske Sønderho-stil", hedder det i bogen Sønderho i gamle fotografier, der i 1984 blev udgivet af Sognearkiverne på Fanø. Ja, man må sande, at forfatterne har ret med dette ganske smukke eksempel på nygotik anvendt i Sønderho. Desværre er kamtakkerne og de dengang tidstypiske og moderne teglbrændte engelske skorstenspiber forsvundet. Piberne kan stadig ses på f.eks. Lorenzens Butik og Toldkontrollørens hus. (Foto i Sønderho Sognearkiv).

Nyrenæssance med svungne eller vælske gavle Stilarten kaldes også for nederlandsk renæssance eller Christian IV-stil. I storbyerne foldede den sig ud med svungne og knækkede sandstensbånd, der skærer sig gennem fladen, gavle med spiralformede udsmykninger, prægtige portaler og anden sandstensornamentik omkring vinduerne og vandret løbende gesimsbånd ... udført i cement! Bygningerne havde hyppigt elegante og slanke tårne, men til forskel fra nygotikken afsluttedes tårnene med spir. Vælske gavle Svungne gavle kaldes også vælske gavle. Ordet vælsk henviser til forbindelse med Sydeuropa. Stilen er inspireret af den italienske renæssance, den er rigt svunget, og gesimser tillige med nicher deler fladen op. Gavlen kan være med svungne og knækkede sandstensbånd, der skærer sig gennem fladen, ligesom der ofte vil være sandstensafsatser på kammene og måske kugler eller flader til at pynte op på disse afsatser.

Historicisme, stilblanding eller stilforvirring
Også missionshuset Saron deltog i stilblandingen, da det i 1909 var blevet opført over for Lægehuset.

Missionshuset Saron, Gammel Byvej 16, opleves unægtelig som et fremmedelement i det gamle Sønderho. Men ikke desto mindre var der på husets egne præmisser tale om et gedigent og smukt håndværk i historicistisk stil. Stilen er romansk med rundbuede vinduer, inspireret af de mange danske kirker fra romansk tid, og som netop igen i begyndelsen af 1900-tallet vandt stor udbredelse.

Andre kendetegn er den dekorative murstensornamentik med sav- eller tandsnit-mønstre langs gavlen og gesimsen, der er karakteristiske for historicismens glæde ved udsmykning og historisk refererende detaljer. Huset er tilnærmelsesvist symmetrisk opbygget med høje gavle og en frontispice afsluttet med et mindre nybarok-agtigt kobberklædt spir. (Det er i dag desværre erstattet af en vejrhane!) Dertil står bygningen i blank mur med røde mursten med lys fuge og bånd, der er typisk for perioden og også almindelig i netop datidens missionshuse. (Fotos fra ca. 1970 i Sønderho Sognearkiv og 2010 PHH).

Litteratur
Har du lyst til at fordybe dig i emnet, kan jeg anbefale dig følgende:

• Bering, Peter: Herregårdsarkitektur. Hjemmeside udgivet af Dansk Center for Herregårdsforskning.
  
  Her præsenteres en lang række emner under fællestitlen "Hvad er en herregård?" med kortfattede hovedlinier i arkitekturhistorien. Herunder også om historicismen med link til en række herregårde i historicistisk stil.
• Bligaard, Mette: Frederiksborgs genrejsning. Historicisme i teori og praksis. Bind 1. Vandkunsten, 2008.
  
  Her indkredses og defineres historicismebegrebet i det 19. århundredes arkitekturteori, og i en række kapitler analyseres begrebet historicisme med udgangspunkt i samtidens europæiske arkitekturdebat, men med særlig henblik på dansk arkitektur.
• Dragsbo, Peter: Gavl og tårn. Nogle træk i bygningskulturen i og omkring Esbjeg efter 1850. I: Fra Ribe Amt, Bind 21, nr. 1 (1978), side 11-26. Kan downloades som PDF direkte fra Tdsskrift.dk.
  
  I sin indledning skriver Dragsbo: En bygningsdetalje, som de fleste Fanø-rejsende i større eller mindre grad lægger mærke til, er det store antal svungne "nyrenæssance"-gavle. Specielt for disse huse er, at de udover den svungne gavlkam står glat pudsede, kun dekorerede med nogle murankre og en profileret taggesims. På Fanø er til vore dage bevaret 18, deraf 16 i Nordby.
• Sværke, Anne Grethe: Nybygt af gammel art. Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark. Dansk Center for Herregårdsforskning, 2010.
  
  Der blev bygget usædvanligt mange nye hovedbygninger på de danske herregårde i perioden 1830-1900. Bygegstilen var historicistisk, og periodens arkitektoniske udtryk med sine mage historiske henvisninger er siden hen ofte blevet opfattet som udtryk for stilforvirring. Undersøgelser vidner imidlertid om en stærk stilbevidsthed hos både bygheer og arkitekter.

Til toppen – Til forsiden