Fanøs kultur, natur og historie > Hollandsk svungne renæssancegavle i Sønderho > Sønder Land 28
 |
Hollandsk svungne renæssancegavle i Sønderho |
Vælg hus ved klik på ikonerne 
se billederne og læs historien
Sønder Land 28. Toldkontrollørens Hus
Toldkontrollørens hus (Sønder Land 28) fotograferet i 1905 af J.N. Kromann, Nordby. På gavlen sidder det emaljerede skilt med teksten "Kongeligt Toldkammer" og Christian IX's kronede monogram. På flagstangen Dannebrog som splitflag og formentlig med teksten "Kongeligt Toldkammer".
Foran toldbygningen står Andreas Carl Julius Svendsen (1842-1925), der i nogle år havde sejlet som styrmand og skibsfører til han i 1881 kom ind i krydstoldvæsenet. I 1888 blev han ansat som strandtoldkontrollør i Sønderho, hvor han virkede til 1914. (Foto i Sønderho Sognearkiv).
| Om toldboligen og toldkontrollør Svendsen har Niels Sonnichsen Kromann i sin bog Fræ wo Grændle (1991) skrevet meget underholdende:
"Toldboligen var dengang et stilfuldt og velproportioneret hus. Det havde kønne nederlandske gavlkamme, og smukt profilerede lisener omsluttede de høje vinduer og feltet under dem helt ned til sokkelen. På gavlen sad et stort rødt skilt, hvorpå der med gylden skrift stod ”Kongelig Toldkontrol” samt kongens initialer. Bygningen var en værdig embedsbolig, omend ikke særlig stor i sammenligning med de største sønderhohuse. Her boede told- og strandkontrollør Julius Svendsen, som i daglig tale blot kaldtes Svendsen. Kontrollør Svendsen bar sin uniform og sin guldtressede kasket med samme selvfølgelighed som den, hvormed en murer bærer sit hvide arbejdstøj. På trods af at Svendsen var ansat som strandtoldkontrollør, viste han sig aldrig på stranden; men han stod et par gange daglig med sin lange søkikkert på banken østen for sin bolig". |
 Svendsen med sin lange søkikkert. Tegning til Sønderho-tapetet udført af Bernd Hobohm. |
1930. Postkort med toldkontrollørens hus og sømærket kåveren i baggrunden. Den 21. august 1926 kunne Fanø Ugeblad berette: "Toldbygningen i Sønderho skal underkastes en omfattende reparation, hvad den vist også trænger til. Da det er kommet frem, at de smukke gavlkanter, der med deres kønne buer rager op over taget, ved reparationen muligvis vil blive ”kappet af”, således at taget fremtidig skal gå uden for gavlen, har en mængde badegæster i Sønderho indsendt en adresse [klage] til fordel for gavlenes bevarelse i deres nuværende skikkelse."
På postkortet er de svungne gavle fjernet, men endnu sidder det emaljerede kongelige toldskilt på gavlen. (Foto i Sønderho Sognearkiv).
Badegæsternes bøn blev ikke hørt af toldmyndighederne i København. "Glansen gik af Sankt Gertrud", toldbygningen mistede sin værdighed og toldkontrollørstillingen blev ifølge Fanø Ugeblad 9. januar 1932 nedlagt, kontrollør Jessen blev forflyttet og bygningen blev solgt. Foto fra omkring 1985. (Sønderho Sognearkiv).
1985. Et trist og barberet hus, der kunne ligge i en hvilken som helst provinsby i Danmark. Men i 2005 sker der noget. Sønderhos sognepræst Hans Brink (1923-2009), der ejede huset, syntes at det skulle være slut med så ucharmerende et hus i Sønderho. Derfor han satte alle sejl til og allierede sig med arkitekt m.a.a. Anker Ravn Knudsen, der har speciale i restaureringer. (Foto i Sønderho Sognearkiv).
Som en "Fugl Fønix"
I Anker Ravn Knudsens istandsættelsesrapport fra 2005 hedder det: "Bygningen blev i lighed med en del andre bygninger fra denne periode opført med pudset murværk, vindues- og dør-indfatninger i cementpuds og vælske gavle. Denne nye byggestil var et markant brud med den traditionelle byggeskik på Fanø, og således i den forstand en markering af en ny tid- og tankegang.
Huset fik ved opførelsen i 1905 tag af træspån på trods af den relativt lave taghældning. Det er meget tænkeligt, at spåntaget blev lagt på som et billigt alternativ til et tag af naturskifer, som det eksempelvis findes på Sønderho kirke. Kombinationen af spåntag og det hårde klima på Fanø holdt kun i omkring 10 år, og hovedbygningen blev herefter forsynet med et tegltag.
I 1925 blev huset ombygget og hele tagkonstruktionen blev i denne forbindelse ændret til en lidt højere hældning og de vælske gavle blev fjernet til fordel for gavludhæng og et tag af skifereternit". (JHH foto 2006).
Ved restaureringen i 2005 blev der til taget på hovedbygningen anvendt kulbrændte håndbearbejdede vingetegl og en engelsk chimney pot skorstenspibe fandt plads på tagryggen som den oprindelige.
Tak til Niels og Lis Brink Jensen, fordi de gjorde mig opmærksom på istandsættelsesrapporten. Den har været nyttig.
Vestgavlen med den nye flotte profil. For at "stramme formen op" på de svungne former blev der pudset et lille fremspring. (Foto: Anker Ravn Knudsen ©).
Tag tækket med træspån
Om den lille tilbygninger skriver Anker Ravn Knudsen i rapporten: "Det lille sidehus blev tækket med træspån af egetræ. På denne måde blev husets tidligere fremtoning ikke glemt i det samlede projekt". (Foto: Anker Ravn Knudsen ©).
2012. Stemningsfuldt tager det smukke gamle hus og Dannebrogsflaget sig ud i aftensolen. Tak til arkitekt Anker Ravn Knudsen, fordi han uden tøven gav tilladelse til at gengive hans fotos og citere fra rapporten. (Foto: Anker Ravn Knudsen ©).
Også emaljeskiltet med kong Christian X's kronede monogram blev konserveret og istandsat, men desværre ikke som et egentligt emaljeret skilt, hvorfor der ikke går mange år, før det var blevet så medtaget, at Hans Brinks søn, tømrer Niels Brink valgte at tage det ned. Det kunne være smukt, om det gamle skilt kunne genskabes i en original emalje-udgave.