Kommandørkaptajn Poul de Løwenørns efterretninger for søfarende 1815Min forside > Stykker til Fanøs kultur og historie > Løwenørns efterretninger for søfarende
|
 Baakerne ved Sønderhoe Man har derfor oprettet tvende udmærkede og temmelig store kaver eller båker på sydenden af landet. På sydenden af Fanøe ligger en liden flække, kaldet Sønderhoe, hvor der er havn, dog egentlig kun for fladbyggede fartøjer. Indløbet dertil er gennem det såkaldte Sønderhoedyb, som vel i indløbet fra søen har omtrent 15 fod vand, og siden mere dybde, til den tredie eller inderste tønde; men anduvning af, og indsejling til dette løb, er temmelig vanskelig; man har derfor oprettet tvende udmærkede og temmelig store kaver eller båker på sydenden af landet, dannede som vedstående billede udviser. Den sydvestlige eller yderste er den mindste, den største eller højeste står et stykke inden for den. I mundingen af indløbet mellem grundende, som er een stiv mil i S. S. V. fra Sønderhoe, lægges en sort tønde; for at anduve denne, må man bringe den mindste af bemeldte båker lidet vesten for den største, og når man da tillige får Vester Vedsteds Kirke lidet Norden for det høje af Manøes nordhuk, eller i O. ¾ N. , da er man ved tønden, som ligger på 15 fod vand, på sydkanten af en grund, kaldet Ydre-Knude. Fra denne tønde styres langs med sidstmeldt grund N. O. t. N. til den mellemste tønde, som som ligger ⅓ mil fra den første, hvilken også er sort; den ligger på 16 fod vand, på pynten af en grund, kaldet Flakstierten. Dette indløb er temmelig smalt og vanskeligt; man må være vel bekendt, og bruge loddet. Fra sidstmeldte tønde styres N. O. ½ O. til den inderste tønde, som også er sort, hvilken ligger næsten en halv mil fra den sidste, på pynten af en grund, kaldet Kielsand. Fra denne tønde løber et smalt løb med mindre dybde, først N. O. ½ N., og siden nord op til Sønderhoehavn, hvilket løb er forsynet med prikker langs med om bagbord side. Fra den inderste tønde på pynten af Kielsand, bøjer et løb, også betegnet med prikker, tværs eller i øster ind. Det har derinde megen dybde til rheden uden for Nips-Åen [Ribe Å], omtrent een mil nær det faste lands kyst. Derfra går en smal rende af liden dybde op til Nips-Å, ved hvilken byen Ribe ligger, henved een mil inde i landet. Ribe er, som bekendt, en af Jyllands fire stifters hovedstad. Nips-Å er meget bugtet, har derhos så liden dybde, at den kun kan befares med små både eller pramme, da de skibe, som kunne komme ind af Sønderhoedyb, med bestemmelse til Ribe, må, som meldt, derforuden ligger een mil fra kysten, gør det dette steds søhandel meget besværlig. Den omtalte grund, på hvis sydende den yderste tønde for indsejlingen til Sønderhodybet ligger, kaldes Ydre-Knude. Den yderste side strækker sig, fra tønden af, omtrent ½ mil nord efter; den bliver næsten tør med lav vande. Mellem den, og et rev der går ud fra Fanø sydpynt, kaldet Indre-Knude, eller Peter Meyers Sand, hvilken bliver ganske tør med lav vande, er et løb, der bærer navn af Knude-Dybet, som fører ind i Sønderhodyb; det går fra søen temmelig lige tværs ind til sidstmeldte løbs tredie tønde, fører altså også til Nips-Å. Det har ved det yderste kun 8 til 9 fod vand med lav vande. Dette indløb findes, ved at bringe Hviddings Kirke lidet norden for den høje nordside af Manøe, eller i O. t. S. ½ S. Skulle man, for disighed, ej få kending af Hviddings Kirke, kan man bringe det sydlige højland på Manøe i O. S. O. ½ S., hvorefter man følger rundt om O. N. O. hen langs med Peter Meyers Sand, som er temmelig stejl, til man kommer til den merbemeldte inderste tønde i Sønderhodyb. Noget sønden for Sønderhodyb, er det såkaldte Gamle Riber-Dyb, som anduves ved at bringe Ribe Kirke, der er særdeles udmærket, hvorvel tårnet ingen spir har, at se med en åbning nord for den høje huk af Manøe. Med stormende vejr kan dette løb ikke indsejles, formedelst brændingerne mod grundene, som desuden må oversejles med høj vande, og løbet bliver siden bugtet. Mellem Manøe og Rømøe er der fra søen ingen egentlig indløb, det måtte være for ganske små fartøjer under flodtid. Nachtrichten für Seefahrer von Poul de Löwenörn 1816 Bakken und Tonnen bei Fanöe, Sönderho und Knudedyb Auf dem Südende von Fanöe liegt ein kleiner Flecken, Namens Sönderhoe. Der Hafen, den dieser Flecken hat, ist nur für flache fahrzeuge dienlich. Der Einlauf dazu führt durch Sönderhodyb, in dessen äusserm Ende an der Seeseite es zwar 15 Fuss tieft, welche Tiefe einwärts bis zur dritten oder innersten Tonne zunimmt; allein die Anthuung desselben, so wie das Einsegeln in denselben, ist ziemlich schwer, weshalb man zwey ziemlich grosse und in die Augen fallende Baaken auf dem südlichen Ende des Landes errichtet hat, die hieneben afgebildet sind. Die südwestliche oder äusserste ist die kleinste; die grösste oder höchste steht etwas innerhalb derselben. In der Mündung des zwischen den Gründen befindlichen Einlaufs, eine gute Meile in S.S.W. von Sönderhoe, wird eine schwarze Tonne hingelegt. Um diese anzuthun, muss die kleinste dieser Baaken etwas westlich von der grössten gebracht werden, und erhält man dann zugleich die Wester-Wedstedter Kirche etwas nördlich von dem Hohen der Nordhucke der Insel Manöe oder in O. ¾ N., so befindet man sich bey der Tonne, welche auf der Südkante des Grundes Ydre-Knuden liegt, wo es 15 Fuss tieft. Von dieser Tonne wird N. O. z. N längs der innersten Seite des letzterwähnten Grundes bis zur mittelsten Tonne hingesteuert, welche ¾ Meile von der ersten entfernt, und wie diese schwarz ist. Sie liegt auf der Spitze des grundes Flackstierten, wo es 16 Fuss tieft. Dieser Einlauf ist ziemlich schmal und schwer zu passiren; man muss daher gut damit bekannt seyn und seinen Führer im Bleyloth suchen. Von der letzerwähnten Tonne steuert man N. O. ½ O. bis zur innersten Tonne hin, welche gleichfalls schwarz ist. Sie liegt auf der Spitze des Grundes Kielsand, und beynahe ½ Meile von der letzten. Von diese Tonne zieht sich ein schmaler Lauf mit etwas geringer Tiefe zuerst N. O. ½ N. und hernach nordwärts hin, bis zum Sönderhoer Hafen hinauf. Der Lauf ist der Länge nach an der Backbordseite mit Steckbaaken versehen.
Kilder
|
Spidstønde af træ
I 1500-tallets begyndelse træffes første gang i Danmark søtønder, der er flere meter lange spidstønder af træ i bødkerarbejde med solide jernbeslag og med en svær kætting lænket til en ankersten på havbunden (Henning Henningsen: Sjømerker. I: Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder (1970), bind 15, sp. 344). Illustration efter Löwenörns Samlung von Nachrichten für Seefahrer (1817). |
|
Publiceret 12. februar 2007. Opdateret 10. marts 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|