"Flamskvævet tæppe sandsynligvis fremstillet af Malmöhus Läns Hemslöjdsförening i begyndelsen af 1900-tallet efter en ældre almuevævning fra Torna Härad. Trenden ser maskinspunden ud og kanterne med deres takkede mønster ser ikke sådan ud på gamle puder og tæpper.
Mønstret er sandsynligvis hentet fra nogle af de store tæpper, som blev vævet i Torna Herred i Malmöhus Län i Skåne, Sverige, som det fremgår af bogen "Gammal allmogeslöjd från Malmöhus Län" udgivet i 1916 af Malmöhus Läns Hemslöjdsförening (fig. 214 og 215)". Venligst oplyst af intendent Berit Eldvik, Nordiska Museet i Stockholm.
Tæppet stammer vistnok fra min oldemor og oldefar, Anna og Hans Justesen, der mellem 1900 og 1920 muligvis har købt det på en ferietur til Båstad i Sverige. Fra min mormor arvede jeg for nogle år siden denne smukke svenske flamskvævning. Det måler 58 x 52 cm.
Se også det originale forlæg og læs om flamskvævningens historie.
Herunder ses nogle detaljer fra tæppets for- og bagside:
|