Frederiksgården ved Fanø Strand. Fotograferet af Hans Pors i SilkeborgStykker til Fanøs kultur og historie > Fotograf Pors' Fanø > Frederiksgården ved Fanø Strand
|
![]() Frederiksgård Neden for Kurhotellet ligger den store smukke Frederiksgård (Sønderklit 3, matr. nr. 125cl, Rindby by, Nordby), der blev bygget i 1931 af den velhavende tysker Friedrich ('Fritz') Jay (1899-1942), der var gift med Emmy Margit von Opel, en datter af ejeren af Opel-fabrikkerne og som også havde deltaget i motorløbene på Fanø. Han opførte hjørnehuset (Strandvejen 56) ud til Sønderklit til garager og bolig for personalet. Foran lå den store 'Villa Senta', som generede hans udsigt, hvorfor han købte den til nedrivning. Af materialerne blev der bygget tre villaer, bl.a. Toppen og Vesterbo. (Hans Pors foto nr. 6016-00).
Frederiksgården set nede fra Sønderklit. Foto © Per Hofman Hansen 12. juli 2005 kl. 13.21.
|
Vejen Sønderklit, der løber sydpå fra Strandvejen. Forrest på højre hånd FredriksgårdenHer ligger en række store, smukke og dejlige sommerhuse af klassisk tilsnit. Udsnit af turistkort fra 1948.
![]()
På Sønderklit nr. 12, der tidligere hed Adelgade, opførte baron Wedel Neergaard til Svenstrup Fanøgården i 1936. Gården blev senere overtaget af konsul Wohlert.
Platte fra Den kgl. Porcelænsfabrik tegnet af Richard Bøcher i 1932. Bøcher (1887-1953) arbejde dels som landskabsmaler og grafiker og dels som medarbejder ved Den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han sammen med Arnold Krog udviklede den populære blå underglasurporcelæn, som kendes fra utallige platter.
Hans Pors' billeder er publiceret i samarbejde med © Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg. |
|
Publiceret 16. februar 2006. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|