Vippefyr eller båke

Min forside > Stykker til Fanøs kultur og historie > Æ Kaaver > Vippefyr eller båke

Vippefyr gengivet på P. de Løwenørns kort fra 1815 over Humber-flodens munding på Englands østkyst (indsejlingen til Grimsby), der er et vanskeligt farvand at besejle grundet kraftig tidevand og mange farefulde sandbanker.

Vippefyr og båke
Vippefyret kan i sin bærende konstruktion minde om den, der bærer Sønderhos båke, men funktionen er en noget anden. Vippefyret består af en jernkurv til brænde eller senere hen stenkul anbragt for enden af en vippe, som det kendes fra en brøndvippe, der bygger på vægtstangsprincippet.
Fyret antændtes ved mørkets frembrud og holdtes vedlige natten igennem, men det var kun tændt i sommerhalvåret fra marts til november, bla. fordi de fleste skibe rent faktisk var lagt op i den hårdeste del af vinteren. I den anden ende af vippen var placeret et kontralod, så der var nogenlunde ligevægt, hvorved det var nemmere både at hejse og sænke jernkurven eller kulbækkenet.
Mange kender typen fra det rekonstruerede vippefyr på Skagen, som skal være en kopi af udgaven fra 1627. Konstruktionen fungere på den måde, at man i vippen eller galgen ophænger en jernkurv fyldt med brænde eller senere hen stenkul, som

Vippefyret i Lindesnes

Tidligt vippefyr i Norge
Fra Norge kendes en meget tidlig tegning af et vippefyr. Det første norske fyr blev tændt på Lindesnes i 1655, men det var kun i drift i et år. Fyret blev bygget som et tårn af træ med store lys af talg som brændte bag ruder af blyglas. Først i 1725 blev Lindesnes tændt igen og da som et vippefyr.

Kilder

Ove Hermansen: Danmarks fyrtårne og fyrskibe. Beskrivelse og historie fra 1560 til i dag. Billesø & Baltzer, 2001.
Lars Bugge: Kort og godt om danske fyrtårne. Aschehoug, 2001.
Poul de Löwenörn: Samling af Efterretninger for de Søefarende. Kbh., 1815.

Vippefyret på Anholt opført i 1708. Den bærende konstruktion minder unægtelig om den der bærer Sønderhos båke.

Vippefyret på Skagen.