1. Den trigonometriske station med granitpostamentet rejst 1867, men dateret 1875

2. Fikspunktblokken med pejletårn og timeglassignal

GI med krone. Kun fikspunktblokkens ene hjørne er bevaret med det i cementen prægede GI med krone.
Foto: PHH 15. april 2007.

Samme med alle fire hjørner med krone intakt, men til gengæld uden bronzepladen i midten. Foto: Poul Færk Magnussen, okt. 1981.

Også andre steder har man tolket pejletårne forkert. På toppen af Hohøj ved Mariager stod et tilsvarende pejlemærke, der på samme måde fejlagtigt er blevet betegnet som et sømærke.

---

1930: Deklaration på Trigonometrisk Station IV nr. 686 Sønderho
I marts 1930 var premiereløjtnant A.C. Berthelsen fra Geodætisk Institut taget til Sønderho for at træffe aftale med Sønderho Kommune og sognerådsformand Niels Jerne Outzen om erhvervelse af et stykke jord til placering af et "indstøbt Granitpostament i Betonstøbning, forsynet med Geodætisk Instituts Mærke", der "strækker sig 2 meter til hver side af betonstøbningen".
    Med aftalen forpligtede kommunen sig "til ingensinde at udgrave eller beplante jordstykket, til ikke ved afgravning, undergravning eller på anden måde at bringe arealet i fare for at styrte sammen, til ikke at beskadige eller borttage Geodætisk Instituts signaler eller observationstårn, samt så vidt muligt forhindre, at disse eller dette borttages eller beskadiges af uvedkommende".
    Aftalen blev tinglyst som en 'Deklaration på Trigonometrisk Station IV nr. 686 Sønderho'.

Kronologi
Om Generalstabens og Geodætisk Instituts aktiviteter på stedet findes følgende oplysninger ved K. Thuesen dateret 18. dec. 1978:

• Efter rekognoscering i 1862 rejstes i 1867 et postament, hvorfra der samme år foretoges målinger.
• År 1907 foretoges exc. målinger ved postamentet.
• År 1925: Postamentet undermineret ved sandfygning og styrtet ned af klitten.
• År 1930: En firkantet 1 m³ støbning blev anbragt på en klittop nær stedet, hvor postamentet i sin tid stod. Punktet i denne støbning blev benævnt: Tr. st. IV 686 Sønderho og fik sognenummer 135-16-001.
• Der ses ikke at være nogen forbindelse mellem stedet, hvor postamentet stod og den i 1930 anbragte støbning.
• Centret over punktet i 1 m³ støbningen målte man i 1930 og fra sammepunkt har senere målinger fundet sted.
• År 1945 fandt man det underminerede postament liggende ved foden af en klit. Det medtoges til Buddinge.
• 1985 indgår postamentet som ét af syv på Geodætisk Instituts målebane på Amager.

23. oktober 1945: Udsigten fra fikspunktblokken mod nord

1945 - 2007. Som nævnt var A.C. Berthelsen på vegne af Geodætisk Institut på inspektion den 23. oktober 1945. Det var ved den lejlighed, han fotograferede stationen udstyret med den af tyskerne rejste lægte. Ser man godt efter, kan man let genkende motivet som det ser ud i dag. Indsat foto: PHH 9. september 2007.

Geodætisk Instituts postament på Pælebjerg

På Pælebjerg findes der en intakt trigonometrisk station forsynet med et granitpostament dateret 1930 og medaillon med følgende indskrift: "Denne Sten og Grunden om den i 2 m Afstand er fredet. Navnlig forbydes det at tænde Ild paa eller ved den. G I". Postamentet var hugget i granit og måler 34 cm på hver led. Det rager ca. 1 m op over jord-overfladen og er forsynet med en fredningsplade i bronze. I toppen er postamentet forsynet med et hul i en messingbolt, som angiver det såkaldte stationsfelt.

Kort- og Matrikelstyrelsen har haft forskellige navne: I perioden 1816-1842 kaldtes institutionen "Gradmaalingen", hvorfor postamenterne var mærket G.M. I perioden 1842-1928 var navnet "Generalstaben", hvorfor mærkningen var G.S., og fra 1928 til 1988 "Geodætisk Institut" med mærkning G.I. 1. januar 1999 ændredes navnet til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Som nævnt ovenfor blev det væltede postament sendt til Buddinge. Det var dengang hovedkvarter for Geodætisk Institut på det nedlagte Buddinge Batteri, der tidligere havde været en del af Københavns forsvarsanlæg. Niels Gundersen fra 'Sammenslutningen af Danske Postamentsøgere' oplyser, at han "næsten er sikker på, at det i dag er opstillet som en del af den målebane, som er anlagt på Kalvebod Fælled på Amager. Her er også andre postamenter fra sløjfede stationer".
I 2010 kan jeg konstatere, at Niels Gundersens formodning er rigtig, se min side om Målebanen på Kalvebod Brygge, Amager.

---

KORT & MATRIKELSTYRELSENS
Fikspunktbeskrivelse
For station 135-16-00001
Udskrevet: 4. sept. 2007.
Koordinater:
System: s34j
Y: 103 287.032 m
X: 331 137.120 m
Beregnet: 12. maj 1978.
Afmærkning:
Lodret bolt.
0.30 m over terræn.
Kåvervej 27, Sønderho By.
Punkt i overkant af murstensfundament, på top af klitkam. Udfærdiget 2007.
GPS egnet.

TIMEGLASSIGNALET
Under målearbejdet må stationerne afmærkes med signaler for at gøre dem synlige. Ved større afstande anvendes derfor hyppigt et timeglasformet tømmersignal, der anbringes centrisk over stationspunktet.
Det er indskriveligt i et kvadrat med sidelængde varierende fra 0,5 til 2 m efter den afstand, hvori det skal ses.
Signalpladen bygges af smalle brædder med ca. 2 cm mellemrum. Pladen, der må være nøje symmetrisk, bæres af en i pladen symmetrisk anbragt firkantet tildannet stolpe, der fastholdes ved 4 barduner af hegnstråd eller wire og stilles lodret ved hjælp af et vaterpas.
Signalpladen stilles så ingen sigtelinie danner nogen vinkel mindre end 45°.
Pladen males sort, hvis den ses på lys baggrund og hvid eller gul, hvis den ses på en mørk baggrund. En sort maling kan fremstilles af kønrøg udrørt i kærnemælk, og en hvid maling af kalk udrørt i vand.
Efter www.postamenter.dk om opmåling.