Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Æ Kåver males omkring 1920. Af Per Hofman Hansen

Kåveren uden for Sønderho males Desværre er dette fantastiske fotografi udateret, men vi kan måske antage, at det er fra en gang i 1920'erne, da æ Kåver endnu havde en vis navigationsmæssig betydning. Se også billedet i stor gengivelse.
Æ Kåver males, for selv solidt og godt håndværk skal vedligeholdes
Solidt håndværk og godt tømmer skulle der til: For på den ofte stormomsuste klittop stod æ kåver unægtelig udsat for det allerværste vejr: Sommerens bagende sol og milde briser kunne nok blege og udtørre træværket, uanset hvor godt det var, for slet ikke at tale om den hårde behandling, som den salte havgus og efterårets og vinterens storme og kaskader af sne- og regnbyger udsatte den for. Derfor skulle den vedligeholdes omhygeligt og jævnligt behandles med en skyttende maling.
Vi ved, at man i tidligere tider brugte sorte tjærelignende produkter, som det kendes fra behandling af skibe og fiskeredskaber. Senere gik man især til træværk på landjorden over til at benytte såkaldte slamfarver, der indeholder jernokker og kiselsyre. Tænk blot på Skov- og Naturstyrelsens mange kønne bygninger og vejvisere ude i landskabet. Det er af de fleste nok bedre kendt som svenskrød eller Falu-rød, fordi det i store mængder er blevet produceret af pigment fra Falun kobbermines mineraliseringsproces.
Rødfarvepigment har en række gode egenskaber som en dækkende mat overflade, og det er diffusionsåbent, så træet kan ånde, hvorved risikoen for råd og svamp nedsættes. Dertil er malingen let at påføre og enkel at vedligeholde, og så har den, hvad der ikke mindst har stor betydning, en holdbarhed på 10-15 år.

Kåveren var malet rød
Holger Drachmann 1894:
"Omgivet og beskyttet af øens højeste klitrække - med de rødmalede sømærker over de hvide sandkamme - tyst og stille, venlig men unægtelig lidt ensomt ligger Sønderho dér og tærer på fortiden - indrømmende professor Exner og nogle akademiske pensionister et par måneders sommerophold, men strengt afvisende enhver titel af badested". (Holger Drachmann: "Fanø, o Fanø - ", I: Tilskueren 1894, p. 517).

Vagerinspektionen 1900:
"Farven skal være tillavet af stærkt kogt linoliefernis og til pletning på jernet af "blymønnie", men i øvrigt til strygning både på jern og træ af "Engelsk rødt" uden indblanding af andre flydende eller faste stoffer." (Instruks for tilsynet med båkerne på Jyllands vestkyst 1900).

Erling Engsted 2007:
"Siden vi første gang talte om emnet, har jeg snakket med de drenge, jeg færdedes sammen med i min barndom, når jeg opholdt mig hos min mormor og oldemor i det lille hus matr.nr. 40a, som ligger lige op ad Kåwerbjerg. Alle siger, at æ kåwer var malet i en meget mørk rød farve. Den var rød i en særlig nuance, som var standardfarve ved Fyr- og Vagervæsenet - og vist stadig er det. Den hed vist svenskrød, mener Vagn Fischer*), som jeg har rådført mig med".
(Meddelt i brev af 11. marts 2007 af fhv. skoleinspektør Erling Engsted, født i Sønderho 1928 og i de sidste mange år ligeledes bosat i Sønderho).
*) Vagn Fischer, f. 1926, landmand, senere strandfoged og toldopsynsmand. Bopæl i Sønderho.

I 1700-tallet var kåveren sortmalet
"Fra midten af 1700-tallet var det skipperne i Sønderho, der selv skulle forestå udlæggelse og vedligeholdelse af sømærker; i 1780 var opgaven således forpagtet til Jens Jensen Sonnichsen. I 1794 drejede det sig om 2 søtønder med kæde og to kaber i Sønderho, men byens skippere fandt ikke opgaven værdig, så længe kaberne ikke var sortmalede og derfor ikke kunne skelnes fra klitterne ude på havet." (N.M. Kromann: Fanøs historie, III (1934), p. 373).

"Stammen eller midterstykket er en stor strandet skibsmast, 25 til 30 alen lang [16-20 m høj], hvortil er oprejst 12 spirer, som med lægter på tværs rundt om - og for tætheds skyld er beslået, og øverst derpå en kam af 6 alen bred og høj, ligeledes beslået med lægter, der gøres sorte en gang om året, for desto bedre, og længere at kunne ses og kendes, og derfor kan ses 4-5 mil ude på havet." (Pastor Ove Foss, Sønderho i 1791).
Kilder
Engang SORT siden RØD
engelskrød - engelsk rødEngelskrød er navnet på et rødbrunt pigment, baseret på jernoxid, der er et biprodukt fra jernfremstilling. Der findes også en mængde andre valører, som ofte er opkaldt efter det sted, de er blevet fremstillet: For eksempel italiensk rødt, tyrkisk rødt, malagarødt. Mon ikke svenskrød, Skagensrød og Fanørød i bund og grund er den samme farve baseret på samme fremstillingsmetode? Farveprøven her er hentet på Kulturarvsstyrelsens side om bygningsbevaring, overfladebehandling og farver.
Maleren i gang med det store arbejde at male æ Kåver Maleren i gang med det store arbejde. Man må formode at han anvender den maling, som Vagervæsenet forlangte: "stærkt kogt linoliefernis til strygning både på jern og træ af 'Engelsk rødt' uden indblanding af andre flydende eller faste stoffer", som det hed i instruksen fra 1900.

Publiceret 27. august 2007. Opdateret 23.marts 2010. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden.