En tur til den gamle fuglekųje (Fanų Ugeblad 1. august 1903)

Turisten: En tur til den gamle fuglekøje (Fanø Ugeblad 1. august 1903)

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Sønderho gl. Fuglekøje > En tur til figlekøjen 1903

Sønderho gamle Fuglekøje

Omgivet af et lille frodigt krat på Fanøs østside ligger øens ældste fuglekøje, "den gamle fuglekøje" kaldet. I midten findes en stor dam, og fra denne dam går der kanaler ud til syv (1) sider. Kanalerne er overdækket med ståltrådsnet. Når vildænderne i efterårsmånederne er på træk, flyver de gerne ind over Fanø for at finde fersk vand.

Rygende tørv
Når fangemesteren i fuglekøjen således ser ænderne komme, skynder han sig at stikke ild i en slags tørv indkøbt i Holland, og lægger gløder i et fyrfad. Denne slags tørv fordriver nemlig menneskelugten (2), som indjager de vilde ænder en forståelig skræk.

Vildænderne eksporteres til København og London
Når ænderne derefter opdager dammen med det ferske vand, styrter de sig ned i den og slukker deres tørst. Men i dammen ligger der ca. 60 lokkeænder, det er tæmmede og dresserede ænder, og de begynder straks at gøre tjeneste, idet de i spidsen for deres utæmmede brødre og søstre svømmer ind i de overdækkede kanaler, hvori fangemesteren har kastet nogle håndfulde bygkorn. Er vildænderne først inde i kanalen, er spillet vundet. De drives da videre til de sidder i et ruseagtigt net, hvor de tages én for én på en egen måde af fangemesteren og derefter får halsen vredet over, hvorefter de pakkes i kasser og forsendes til København eller London.

Mærkværdig nok er fuglekøjerne på Fanø ikke meget søgt af turister, og dog er det et ret interessant skue, særlig en tur til den gamle fuglekøje.

Turist.

Læserbrev trykt i Fanø Ugeblad, nr. 291, 1. august 1903.

Noter

Sønderho gl. Fuglekøje er udstyret med seks piber eller kanaler og ikke syv, som turisten skriver.
Nyere forskning har påvist, at ænder og andre fugle ikke har nogen lugtesans, hvorfor brugen af rygende tørv har været helt nytteløs.
Tekst til billedet: Fangemester og køjemand, fhv. skibsfører Jes Mathiesen Knudsen (1841-1924) foran indgangen til Sønderho Fuglekøje i Chrestens Sande. Krusets bund er gennemhullet som en si for at skaffe træk, og det kan lukkes foroven med en rund korkplade. I venstre hånd har han et bundt nyligt fangede vildænder, og om halsen en pose med byg til lokkeænderne. - Porten til køjen, hvor adgang forbydes, står på klem, men end ikke fotografens skygge (før musen hen over billedet!) tør snige sig derind, skrev Fugle-Mortensen i 1908-09. Til højre for den ses rækværket ud mod grøften uden for det dige, der indhegner køjen.

Fangst- og køjemand Jes Mathiesen Knudsen foran indgangen til Sønderho Gamle Fuglekøje

Fangemesteren med kobberkruset med den ulmende tørv.