Fuglekøjen Køjevælen i Store Magleby på Amager

Køjevælen i Store Magleby på Amager

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Køjevælen i Store Magleby

Fuglekøjer på Amager og Gavnø
I Danmark er det i realiteten kun på Fanø, at fangst af vildænder er foregået i fuglekøjer. Men der har dog været tilløb hertil et par andre steder, nemlig i Store Magleby ved Dragør på Amager og på Gavnø ved Næstved.

Køjevælen i Dragør på Amager
Kong Christian II havde i 1521 inviteret hollandske (eller mere korrekt nederlandske) fæstebønder til Amager og lokket dem med en række rettigheder, der bl.a. gav dem lov til at fange vilde fugle og udføre ålefiskeri. Til gengæld skulle de være med til at gøre Amager frugtbar, så de kunne levere daglige forsyninger af frugt, grønt, fisk, kød og andre levnedsmidler til de mange indbyggere inde i København.

Men selv den nyeste historie om Dragør omtaler kun sporadisk anlægget af en fuglekøje: "På Nordre Dragørvej ligger køjevælen, som et minde om fangst af vildænder i fuglekøjer". (Svend Jans).

Fuglekøjer. Køjevælen og Fuglekæret
Et par ældre avisudklip i Dragørlokalarkiv har dog en smule mere at byde på. I en avisartikel fra 1926 hedder det: "De eneste minder vi har om sådanne (fangster som i fuglekøjerne på Sylt og Amrum) her på Amager fra en svunden tid er den dam, der endnu kaldes Køjevælen, liggende ved Nordre Dragørvej over for gården "Petersminde". Det er muligt også Engvælen stammer derfra. Om et andet kær, der fandtes vest for Ullerup og kaldets Fuglekæret også er en gammel fuglekøje, skal være usagt.

Red Køjevælen mens tid er
I Dragør-Nyt fra den 30. januar 1975 hedder det "På et par udskiftningskort fra begyndelsen af 1800-tallet findes desuden omkring vælen betegnelserne Køjerne og Overkøjen. [...] I dag er køjevælen et vandhulk, i visse tilfælde desværre kun et hul".

Køjevælen, Peterminde og Køjevænget i Dragør

Satellitfoto af Køjevælen, gården Peterminde og Køjevænget i Dragør
På Netborger.dk kan man zoome ganske tæt ind på lokaliteterne omkring Køjevælen og gården Petersminde i Dragør. Af kortet fremgår det også, at det moderne villakvarter har fået kaldt et af sine gadenavne op efter den historiske plet: Køjevænget. I det indrammede kvadrat ses det bevoksede vandhul, som måske er resterne af den gamle fuglekøje.

Hvad er en væl?
Ordet kommer af det gamle danske ord wæthil, og det anvendes dels i betydningen 'vandløb', dels i betydningen 'vanding, som er et sted med stillestående vand, hvor kreaturer kan drikke' Ordets hovedform i moderne dansk er vejle, der først og fremmest er repræsenteret i en række stednavne. Det indgår her enten i sin oprindelige betydning 'vadested' eller i en deraf udviklet betydning som 'en grund vandstrækning, strandeng eller mosestrækning'. Navneordet væl har fulgt en anden udviklingsvej både lydligt og betydningsmæssigt: Fra 'vadested' over 'det vandløb, som et vadested passerer' til et 'vandingssted' eller en 'sø'.

Ordet køje i Store Magleby på Amager
Køjeeng, Køjelodderne, Over Køjen, Køjerne, Køje Vanding og Køjevæl er alle stednavne i Store Magleby. Fælles for dem er, at i dem alle indgår navneordet køje, som betyder et 'anlæg til fangst af vildænder, bestående af en beplantet indhegning med en dam, hvorfra der udgår overdækkede kanaler, endende i en slags ruse'. Da (fugle)køjer jo kun bruges ved Vadehavet, er der her sandsynligvis tale om et amagerhollandsk fænomen med direkte anvendelse af det nederlandske navneord kooi med samme betydning.
Mens ordet Køje Vanding, som er identisk med Køjevæl, er centrum, altså dammen, i selve fuglekøjen, er Over Køjen og Køjerne navnene på de to engarealer, der ligger henholdsvis foran og over køjen. Beliggenheden foran, dvs. nærmere byen, angives ved den nederlandske artikel voor efterfulgt af den bestemte artikel i fælleskøn, nederlandsk de.

Kilder

Svend Jans (1971): Hollænderne på Amager. Dragør, 1971. Heri om 'Handel og Virke' med en omtale af Køjevælen på Ndr. Dragørvej.
Anonym (1975): Red Køjevælen mens tid er. I: Dragør-Nyt, 30. januar 1975.
Stednavne i København og Københavns Amt : Sokkelund Herred, Amager, Saltholm. Ved Bent Jørgensen. Udgivet af Institut for Navneforskning. C.A. Reitzel, 1995. (Danmarks stednavne, nr. 22), s. 16 og 132.

Danmarkskort med angivelse af fuglekøjerne

Fuglekøjer i Danmark. På Fanø har der været mellen 4 og 7 fuglekøjer. På Amager ved Dragør er der spor efter en enkelt og på Gavnø ved Næstved har man kendskab til en andekøje på et kort fra 1690.

Andekøjens beliggenhed er meget tæt på Københavns Lufthavn og - naturligt nok - Øresund.